8 Berømte Linjer af Poesi, Hvor De Kommer Fra og Hvad De Betyder

Fra Englands spiller til tragiske krig digtere, engelsk litteratur er velsignet med nogle utroligt bevægende og snedigt konstrueret vers.,

Ud af utallige millioner af linjer smuk poesi, et par linjer, der har vakt genklang hos et langt større publikum til at blive nogle af de mest mindeværdige og citerede ord i det engelske sprog. Nogle er uendeligt parafraseret i avisoverskrifter eller populærkultur; andre finder et nyt kald som inspirerende citater., Men de er alle mere komplekse, end de synes at være, når de er taget ud af kontekst, og i denne artikel ser vi på, hvor disse berømte citater kommer fra, hvem skrev dem, og hvad de virkelig betyder.

“at være eller ikke At være: det er spørgsmålet”

Vi har vores mest berømte dramatiker til at takke for en af de mest berømte citater på engelsk., William Shakespeare skrev disse udødelige linjer i Hamlet, og til at få et bedre overblik over dem, lad os se på et par linjer:
“At være, eller ikke at være: det er spørgsmålet:
Om” det ædlere i sindet til at lide
Den slynger og pile af uhyrlige formue,
Eller at tage våben mod et hav af problemer,
Og ved at modsætte ende dem? At dø: at sove;
ikke mere; og ved en søvn at sige, at vi slutter
hjertesmerten og de tusind naturlige chok
det kød er arving til, det er en fuldbyrdelse
fromt at være ønsket.,”
talt af Hamlet selv, disse ord taler i det væsentlige om, hvorvidt det er bedre at leve – og stå over for ens problemer – eller dø og slippe af med dem på den måde. Implikationen her er, at smerte i livet er uundgåelig- “uhyrlig formue “har denne skæbne i vente for os, og det er for os at vælge, om vi står over for vores” hav af problemer ” eller ender dem i døden. Eli .abethanerne troede imidlertid, at de, der begik selvmord, ville blive forbandet evigt (han henviser senere i denne ensomhed til “frygt for noget efter døden”) – hvilket tilføjer en ekstra kompleksitet til Hamlets dilemma., Livet, antyder han, er dårligt; men døden kan være værre. Dette er en subtilitet overset af de mange henvisninger til denne tale i populærkulturen.

” “Det er bedre at have elsket og tabt, end aldrig at have elsket på alle”

et favorit citat af den nyligt efterladte (eller mere almindeligt den nyligt dumpede), henviser denne linje faktisk ikke til nogen, der har mistet en elsker., Det fulde citat er:
“jeg holder det sandt, hvad der sker;
Jeg føler det, når jeg sorger mest;
‘Tis bedre at have elsket og mistet
end aldrig at have elsket overhovedet.”
det blev skrevet af Alfred, Lord Tennyson, om hans (sandsynligvis rent platoniske) venskab med Arthur Henry Hallam, der pludselig var død af en hjerneblødning. Digtet, med titlen In Memoriam A. H. H., tog Tennyson sytten år at skrive og afslørede, hvor dybt hans vens død havde påvirket ham. I modsætning til en begravelse elegy til en bestemt person, men det afspejler sig på større begreber, såsom grusomhed af natur og død., Digtet rejser også spørgsmål om sammenstød mellem traditionelle Bibelske tro og teorier om moderne forskere om evolution (det blev offentliggjort lige før Darwin præsenterede sin teori om arternes oprindelse); digtet andre berømte linje er “Natur, red in tooth and claw”, hvilket tyder på ideen om, at naturen ikke kan være omfattet af guddommelig indgriben.

“Træde varsomt, fordi du træde på mine drømme”

denne smukke linje slutter et kort digt af .illiam Butler Yeats (1865-1939) med titlen Aedh Wishesishes for the Cloths of Heaven. Digtet starter med at beskrive smukke ting som “broderede Klæder” og “guld og sølvlys”; taleren siger, at hvis han besad disse ting, ville han sprede dem under fødderne på den person, som digtet er adresseret til., For at tilføje et par linjer til de mest berømte linje for kontekst, det fulde citat er:
“, Men jeg er fattig, har kun mine drømme;
jeg har spredt min drømme under dine fødder;
Træde varsomt, fordi du træde på mine drømme.”
højttaleren er Aedh, en karakter, der danner en mytologi om digterens egen opfindelse sammen med to andre karakterer, samlet kendt som”sindets principper”. I mange bind af Yeats ‘poesi erstattes “Aedh” med ” han ” i titlen på dette digt, og mange mennesker, der læser dette digt af sig selv, er ikke klar over denne mytologiske baggrund., I stedet, den magtfulde sidste linje citeres af sig selv, fordi så mange mennesker kan forholde sig til ideen om at overlade deres håb og drømme til den person, de elsker.

“To veje skiltes i et træ, og jeg – jeg tog vejen mindre rejste med”

denne stemningsfulde linje kommer fra vejen, der ikke er taget af Robert Frost (1874-1963), et enormt populært, men ofte misforstået digt. Digtet beskriver tilsyneladende nogen, der går gennem et” gult træ ” og kommer over en gaffel i stien. Digtet handler om at vælge, hvilken af disse to stier at tage; veje er en almindelig metafor i poesi og repræsenterer normalt stier i livet. Den “mindre rejste vej” kan derfor forstås som at vælge en ukonventionel vej i livet.,
men hvis du læser digtet omhyggeligt, ser du, at højttaleren faktisk ikke har valgt den mindre rejste vej; han vælger den, han oprindeligt beskriver som “at have måske den bedre påstand, / fordi det var græsklædt og ønsket slid”. Faktisk er begge veje de samme: “passagen der / havde båret dem virkelig om det samme” og “begge den morgen lige lå / i blade havde intet skridt trådt sort.”Den sti, som højttaleren beskriver som “mindre rejst”, gemmes faktisk til en anden dag – en dag, han ved, er usandsynligt at komme., Han beskriver dette med en dosis ironi og forudsiger, at han i fremtiden (“jeg skal fortælle dette med et suk / et sted aldre og aldre derfor”) vil fortælle folk, at han tog “vejen mindre rejste”, og at den “gjorde hele forskellen”, selvom han ikke gjorde det, fordi det vil præsentere ham i et bedre lys. Dette afspejler tanken om, at når han ser tilbage på sit liv fra perspektivet af alderdom, han kunne forsøge at retfærdiggøre de valg, han gjorde, og gøre ud af, at han valgte at følge en utraditionel vej; selvom på det tidspunkt, han vidste udmærket, at han ikke gjorde., Derfor” sukket ” – fordi han ikke tror på det selv. Denne følelse af de beklagelser, man kan opleve i alderdommen, er også til stede i titlen på digtet – som ikke, som det ofte er forkert husket, “vejen mindre rejste” men “vejen ikke taget”.

“Hvis jeg skal dø, tror kun det for mig”

Ofte citeret ud af kontekst, og omskrevet af Blackadder, denne berømte, uforglemmelige linje er første linje af Rupert Brooke er Soldaten, der er sidste sonet i en samling med titlen 1914. Det fortsætter: “at der er et hjørne af et fremmed felt / Det er for evigt England .”Temaet” England ” fortsætter gennem digtet; Det nævnes seks gange i digtets fjorten linjer, og det fremstilles som så idyllisk, at digtet slutter med ideen om en “engelsk himmel” – hvilket antyder, at Gud var på den britiske side, ikke tyskernes.,
soldaten repræsenterer et meget idealiseret og sentimentalt syn på at gå i krig, som mange tvivl ville have været skrevet senere i krigen; det blev skrevet i 1914, da den sande skala af blodbadet fra den første verdenskrig endnu ikke havde udfoldet sig. Bestemt, dens tone er meget forskellig fra de digte, der ville komme ud af skyttegravene senere i krigen fra pennene til blandt andet amongilfred O .en og Siegfried Sassoon. Ironisk nok døde Brooke selv et år senere ikke i skyttegravene, men i Det Ægæiske Hav, efter at have indgået blodforgiftning gennem et lille sår.,

“Vand, vand, vand overalt, heller ikke en dråbe at drikke”

denne linje er en favorit blandt journalister i tider med nationale oversvømmelseskriser. Det kommer fra Rime of the Ancient Mariner ‘ af Samuel Taylor Coleridge (1772-1834), en meget, meget lang ballade fortalt fra det synspunkt af en sømand, der netop er vendt tilbage fra en episk rejse., Det mest berømte symbol i dette digt er Albatrossen, der fører skibet væk fra Antarktis (som det var blevet sprængt af kurs med en storm), kun for mariner at skyde det. Dette viser sig at have været et træk, der dømte dem til Ulykke, da det vekker vrede fra ånder, der bærer skibet i roligt vand uden vind, så det ikke kan bevæge sig.
det er her denne ofte citerede linje kommer fra: skibets besætning lider ekstrem tørst, omgivet af havvand (“vand, vand, overalt”), der er udrikkeligt (“heller ikke noget dråbe at drikke”)., Digtet bliver mere surrealistisk efter dette, med udseendet af et spøgelsesskib, hvorpå døden spiller kort med “The Night-mare Life in Death” for sjælene til mariner og hans medbesætning. En efter en dør resten af besætningen, og mariner løfter albatrossens forbandelse ved at se den sande skønhed af de havdyr, han engang afskedigede som “slimet”. Det menes, at denne ekstraordinære fortælling kan have været inspireret af kaptajn Cooks rejser, hvis astronom, Williamilliam .ales, var Coleridges tutor., Den digter Wordsworth sagde, at digtet kom efter en tur i quantock-Bakker, han havde taget med sin søster Dorothy og Coleridge, hvor Wordsworth havde talt om en bog, han læste, af Kaptajn George Shelvocke, som indeholdt en beretning om optagelse døde en albatros.

“Season of mists og fyldig frugtbarhed”

fremmane vidunderlige billeder af de lækkerier af Efteråret, denne linje åbner Til Efteråret af John Keats (1795-1821), inspireret af en tur digteren tog i nærheden af Winchester på efterårsfarver aften i 1819., I tre strofer, denne usædvanligt populære digt beskriver forskellige egenskaber af efteråret, startende med dens frugtbarhed, der flytter til de hårdt arbejde, høst disse frugter og forbereder sig til vinteren (det “cider-tryk på”, “kornkammeret” og “en halv høste ville fure” er alle nævnte), og endelig er der det aspekt af efteråret, der ser livet forfald, med ord som “wailful”, “begræde” og “bløde døende”, der bruges til at skabe en følelse af sorg over tabet af foråret og sommeren., Digtets tredelte struktur skaber en følelse af bevægelse gennem tiden, både fra tidligt til midt til sent efterår og fra morgen til eftermiddag til aften; den første (og mest berømte) linje nævner “tåger”, hvilket antyder den tidlige morgen. Tragisk, dette skulle være Keats ‘ sidste digt. Han kæmpede med dårligt helbred og flyttede til Rom året efter, hvor han døde et par måneder senere.

“jeg maanen som en sky”

William Wordsworth ‘ s mest berømte digt er ofte kendt af titlen Påskeliljer, som giver dig alle de spor, du har brug for om den er omfattet af dette digt. Det var inspireret af en tur digteren tog med sin søster Dorothy i the Lake District i 1804, hvor de stødte på en lang stribe af påskeliljer:
“jeg maanen som en sky
Der flyder på høj o’ vales og bakker,
Når alle på en gang så jeg en skare,
Et væld af golden påskeliljer;
Ved siden af søen, under træer,
Flagrende og danse i vinden.,”
personligt finder jeg similen” ensom som en sky ” overraskende. Hvis du bor i Storbritannien, ved du, at du aldrig ser kun en sky – himlen er fuld af dem. Og derfor tror jeg, at denne populære linje i stedet for at antyde ideen om ensomhed (som det kunne antydes ved at overveje denne linje overfladisk og helt ude af kontekst) faktisk skildrer det modsatte – man er ikke ensom, når man er i selskab med naturen. Dette synes at ringe sandt senere i digtet med omtale af “lyksalighed ensomhed”; ensomhed er bestemt ikke portrætteret i et negativt lys i dette digt., På samme måde er påskeliljehavet alt andet end ensomt i hinandens selskab og danser sammen i vinden. Det er et simpelt digt, der beskriver menneskets nærhed til naturen, og det har gjort Lake District endnu mere populært i løbet af foråret.
der er så mange flere vidunderlige poesilinjer, vi kunne have inkluderet, men vi har løbet tør for tid til nu. Hvis du har en favorit linje af vers, vi ville elske at høre det i kommentarerne nedenfor!

billede kreditter: banner; Hamlet; Tennyson memorial; slidbane sagte; gaffel i vejen; W .i; gamle Mariner; efterår; påskeliljer.