den offentlige politiske proces er en flertrinscyklus.
disse seks faser overlapper hinanden med yderligere mini-faser i en proces, der aldrig rigtig slutter.
1. Problemidentifikation
enten den offentlige mening eller eliteudtalelsen udtrykker utilfredshed med en status .uo-politik. Problemet er defineret og formuleret af enkeltpersoner og institutioner som massemedier, interessegrupper og partier.
2. Dagsorden indstilling
definitionen af alternativer er afgørende for den politiske proces og resultater., Inden en politik kan formuleres og vedtages, skal spørgsmålet konkurrere om plads på dagsordenen (liste over emner, der overvejes aktivt). En ID.skal gøre det gennem flere niveauer, herunder den brede politiske systemdagsorden, kongres-og præsidentdagsordener og den bureaukratiske dagsorden. De vigtigste aktører i dagsordenen omfatter tænketanke, interessegrupper, medier og embedsmænd.
3. Policy Making
fra de problemer, der er blevet identificeret og har gjort det på de forskellige dagsordener, skal politikker formuleres for at løse problemerne., Disse politiske formuleringer skal derefter vedtages (godkendes) gennem kongresprocessen og raffineres gennem den bureaukratiske proces. Selvfølgelig er en ikke-beslutning (passivitet eller nederlag af et forslag) i sig selv politisk beslutningstagning.
4. Budgettering
hvert år skal Kongressen gennem bevillingsprocessen beslutte, hvor mange penge der skal bruges på hver politik. Generelt skal en politik først godkendes (vedtages), før penge kan afsættes til det i det årlige budget.
5. Implementering
forvaltningsorganer (bureaukratiet) gennemføre, eller gennemføre, politik., Implementering kan omfatte vedtagelse af regler og forskrifter, levering af tjenester og produkter, offentlige uddannelseskampagner, domfældelse af tvister osv.
6. Evaluering
talrige aktører vurderer virkningen af politikker for at se, om de løser de identificerede problemer og opnår deres mål. Evaluering ser på omkostninger og fordele ved politikker samt deres indirekte og utilsigtede virkninger., Kongressen bruger sin tilsynsfunktion og General Accounting Office til evaluering, agenturer evaluerer deres egen præstation, og eksterne evaluatorer inkluderer interessegrupper, tænketanke, Akademia, og medier. Evaluering ofte udløser identifikation af problemer og en ny runde af dagsorden og politiske beslutningsproces.