Bibelske oversættelse, kunst og praksis for at gøre Bibelen til andre sprog end dem, som det oprindeligt blev skrevet. Både Det Gamle og Det Nye Testamente har en lang historie med oversættelse.,
en kort behandling af bibelsk oversættelse følger. For fuld behandling, se bibelsk litteratur: tekster og versioner.
Den jødiske bibel, Det Gamle Testamente, blev oprindeligt skrevet næsten udelukkende på hebraisk, Med et par korte elementer på aramæisk., Når det persiske imperium kontrolleret det østlige Middelhavsområde, Aramæisk blev lingua franca i det område, og til liturgiske grunde blev det nødvendigt for de Jødiske samfund i regionen, at der har Toraen, eller Mosebøgerne (de første fem bøger i Bibelen), oversat til det fælles sprog fra traditionelle hebraisk. De resulterende Targums (fra aramæisk meturgeman, “oversætter”) overlevede, efter at Originale hebraiske ruller var gået tabt.,
i midten af det 3.århundrede fvt græsk var den dominerende lingua franca, og jødiske lærde begyndte opgaven med at oversætte den hebraiske kanon til dette sprog, en virksomhed, der ikke var afsluttet i mere end et århundrede. Fordi traditionen hævdede, at hver af Israels 12 stammer bidrog med seks lærde til projektet, blev den græske version af den jødiske bibel senere (på Latin) kendt som Septuaginta (septuaginta: “70”).
De hebraiske Skrifter var den eneste Bibel, den tidlige Kristne kirke vidste, og som den unge religion spredt ud gennem den græsk-talende verden, Kristne vedtaget Septuaginta. I mellemtiden blev mange af bøgerne i den kristne Bibel, Det Nye Testamente, først skrevet eller optaget på græsk, og andre på Aramaisk.kristendommens udbredelse nødvendiggjorde yderligere oversættelser af både Det Gamle og Det Nye Testamente til koptisk, Etiopisk, Gotisk og vigtigst Latin. I 405 St., Jerome færdig med at oversætte en latinsk version, der var baseret delvist på Septuaginta, og denne version, Vulgate, trods fejl indført af kopister, blev standarden for den vestlige kristendom i tusind år eller mere.
hebraisk forskere på Talmudiske skoler i Palæstina og Babylonien omkring det 6. århundrede ce begyndte at forsøge at hente og kodificere de hebraiske skrifter, genoprette dem autoritet og i det hebraiske sprog. Gennem århundreder arbejdede de for at fuldføre det traditionelle, eller Masoretisk, tekst, som siden dens færdiggørelse i det 10.århundrede er blevet universelt accepteret. Den masoretiske version blev overført af skriftlærde med fantastisk troskab ned til tiden for bevægelig type i det 15.århundrede.,
Jeromes Latin Vulgate tjente som grundlag for oversættelser af både Det Gamle og Det Nye Testamente til Syrisk, arabisk, spansk og mange andre sprog, herunder engelsk. Vulgata har dannet grundlag for de Douai-Reims Bibelen (det Nye Testamente, 1582; Gamle Testamente, 1609-10), som forblev den eneste autoriserede Bibel på engelsk for Katolikker indtil det 20.århundrede.,
Den nye læring i det 15. og 16. århundreder genoplivet studiet af oldtidens græske og førte til, at nye oversættelser, blandt dem en vigtig en af den hollandske humanist Desiderius Erasmus, som i 1516 udgivet en udgave af det Nye Testamente, der indeholder den græske tekst, og hans egen oversættelse til Latin. I mellemtiden producerede Martin Luther i Tyskland den første komplette oversættelse fra det originale græske og hebraiske til et moderne europæisk sprog., Hans tysksprogede oversættelse af Det Nye Testamente blev udgivet i 1522 og den komplette bibel i 1534; denne forblev den officielle Bibel for tyske protestanter og var grundlaget for danske, svenske og andre oversættelser.
Den første komplette engelske udgave af Bibelen stammer fra 1382 og blev krediteret til John Wycliffe og hans tilhængere. Men det var værket af den lærde Williamilliam Tyndale, der fra 1525 til 1535 oversatte Det Nye Testamente og en del af Det Gamle Testamente, der blev modellen for en række efterfølgende engelske oversættelser. Alle tidligere engelske oversættelser kulminerede i King James Version (1611; kendt i England som den Autoriserede Version), som blev udarbejdet af 54 forskere udpeget af Kong James I., At undgå streng litteralisme til fordel for en omfattende brug af synonym, det var et mesterværk af Jacobean engelsk og den vigtigste Bibel, der blev brugt af engelsktalende protestanter i 270 år.
Om tidspunktet for opfindelsen af udskrivning i 1450, der kun var 33 forskellige oversættelser af Bibelen. Omkring 1800 var tallet steget til 71., I slutningen af det 20.århundrede var hele Bibelen blevet oversat til mere end 250 sprog, og dele af Bibelen var blevet udgivet på mere end 1.300 af verdens sprog.
nye oversættelser af Bibelen til engelsk spredte sig i det 20.århundrede., Blandt de nyere Protestantiske Bibler er den Reviderede Version (1881-85), en revision af King James Version; den Reviderede Standard Version (1946-52), den Nye Reviderede Standard Version (1989), New International Version (1978), og den engelske Standard Version (2001), som er bredt accepteret af Amerikanske Protestanter; og The New English Bible (1961-70) og Den Reviderede engelske Bibel (1989)., Blandt den Romersk-Katolske Bibel er en oversættelse af Ronald Knox (1945-49); Jerusalem Bibelen (1966); Den Nye Jerusalem Bibelen (1985); Den Nye Amerikanske Bibelen (1970); Den Reviderede Standard Version, Katolske Udgave (1966; også kaldet Ignatius Bibelen); og Den Nye Reviderede Standard Version, Katolske Udgave (1989).