Skadi (udtales “SKAHD-ee;” oldnordisk Skaði) er en kællingen og gudinde i den Nordiske mytologi. Hendes navn er enten identisk med det gamle nordiske navneord skaii, “skade”, eller kommer fra en anden germansk rod bevaret i Det Gotiske ord skadus og den gamle engelske sceadu, som begge betyder “skygge.,”Hendes navn er sandsynligvis relateret til navnet “Skandinavien”, men om Skadi lånte sit navn til landmassen eller omvendt er usikkert.Skadi bor i bjergens højeste rækkevidde, hvor sneen aldrig smelter. Hun er en ivrig huntress, og hendes bue, snesko, og Ski er hendes oftest nævnte attributter.
hun var engang gift med guden Njord. Imidlertid, deres ægteskab var en fiasko; Njord kunne ikke tåle kulde og triste bjerge, og Skadi kunne ikke tåle lyset og støj fra Njords hjem ved kysten, så de to skiltes måder.,
giganterne (eller for at bruge et ord, der mere korrekt oversætter deres gamle norrøne navn, “fortærerne”) er overvejende kræfter af mørke, kulde og død. Skadi passer til dette mønster og ser ud til at have haft særlige foreninger med vinteren. Hendes status som gudinde ved ægteskab, imidlertid, sammen med hyppigheden af hendes historiske tilbedelse, ser ud til at antyde, at hun har en mere velvillig opførsel end de fleste af hendes slægtninge, måske i en egenskab som protektor for vinterunderholdningsaktiviteter.
Leder du efter flere gode oplysninger om nordisk mytologi og religion?, Mens dette .ebsted giver den ultimative online introduktion til emnet, min bog The Viking Spirit giver den ultimative introduktion til nordisk mytologi og religion periode. Jeg har også skrevet en populær Liste over de 10 Bedste Nordiske Mytologibøger, som du sandsynligvis finder nyttige i din forfølgelse.
Turville-Petre, E. O. G. 1964. Myte og Religion i Nord: religionen i Det Gamle Skandinavien. s. 164.McKinnell, John. 2005. Møde den anden i Nordisk myte og legende. s. 63.
Eyvindr sk .ldaspillir. Hleleygjatal, strofe 4.,
Bragi Boddason. Ragnarsdrpapa, strofe 20.Snorri Sturluson. Prosa Edda. Gylfaginning 23.
Turville-Petre, E. O. G. 1964. Myte og Religion i Nord: religionen i Det Gamle Skandinavien. s. 165.