andre.har en stor interesse for alle aspekter af poesi og skriver meget om emnet. Hans digte udgives online og på tryk.
Hvad Betyder “Skal jeg sammenligne dig til en sommer dag?,”
“Sonnet 18” er måske den bedst kendte af alle Shakespeares 154 sonetter, primært på grund af åbningslinjen, “skal jeg sammenligne dig med en sommerdag”, som enhver ægte romantiker kender udenad. Men der er meget mere til denne linje end opfylder øjet, som du vil finde ud af senere i denne analyse.
William Shakespeares sonetter er verdenskendte og siges at have været skrevet for en “fair ungdom” (1-126) og en “dark lady” (127-54), men ingen er helt sikre på, hvem de blev skrevet, da de ikke indeholder nogen konkrete navne, og der foreligger ingen skriftlige beviser., Shakespeare kan have været kendt i sin levetid, men han var også meget god til at holde hemmeligheder.
sonetterne blev først offentliggjort i 1609, syv år før Bards død, og deres bemærkelsesværdige kvalitet har holdt dem i offentlighedens øjne lige siden. Deres dybde og rækkevidde adskiller Shakespeare fra alle andre soneteers.
“Sonnet 18” fokuserer på en venns eller elskers skønhed, hvor højttaleren oprindeligt stiller et retorisk spørgsmål om at sammenligne deres emne med en sommerdag., Derefter introducerer han fordele og ulemper ved vejret og nævner både en idyllisk engelsk sommerdag og den mindre velkomne svage sol og hårde vind i efteråret. I sidste ende er det insinueret, at netop dette stykke poesi vil holde elskeren—digtets emne—levende for evigt og give dem mulighed for at trosse selv døden.
” Sonnet 18 ” i sin helhed
skal jeg sammenligne dig med en sommerdag?,ovely og mere tempereret:
Hård vind gør shake the darling buds of May,
Og sommer lejemålet har alt for kort en dato;
Engang for varmt øjet på himlen skinner,
Og ofte er hans guld teint dimm ‘ d;
Og hver rimelig fair engang falder,
Ved en tilfældighed eller naturens skiftende naturligvis untrimm d;
Men din evig sommer, skal ikke falme,
Eller taber besiddelse af, at fair du ow’st;
det er Heller ikke til døden prale du vandre’st i hans skygge,
Når du er i evig linjer til tid du vokse’st:
Så længe mænd kan trække vejret eller øjne kan se,
Så længe dette liv, og det giver liv til dig.,
Billedet herover er den fulde ordlyd af “Sonnet 18,” eller “Skal jeg sammenligne dig til en sommer dag?”
Jez Timms via Unsplash; Canva
Line-by-Line Analyse
“Sonnet 18” er afsat til at rose en ven eller kæreste, der traditionelt er kendt som “fair unge.”Sonnet selv tjener som en garanti for, at denne persons skønhed vil blive opretholdt., Selv døden vil blive bragt til tavshed, fordi linjerne i digtet vil blive læst af kommende generationer, når højttaler/digter og elsker er ikke mere, holde deres fair billede i LIVE gennem kraften i vers.
linje 1
åbningslinjen er næsten en drilleri, hvilket afspejler højttalerens usikkerhed, når han forsøger at sammenligne sin elsker med en sommerdag. Det retoriske spørgsmål stilles til både højttaler og læser, og selv den metriske holdning i denne første linje er åben for formodning. Er det ren iambisk pentameter? Denne sammenligning vil ikke være ligetil.,
dette billede af den perfekte engelske sommerdag overgås derefter, da den anden linje afslører, at elskeren er mere DEJLIG og mere tempereret. Dejlig er stadig ganske almindeligt anvendt i England og bærer den samme betydning for mig som det gør nu (attraktiv, flot, flot), mens tempereret, i Shakespeares tid, betød blid-natured, tilbageholdende, moderat og sammensat.
linje 2
den anden linje henviser direkte til elskeren ved brug af andenpersonens pronomen Thou, som nu er arkaisk.,
linjer 3-8
efterhånden som sonnet skrider frem, koncentrerer linjer tre til otte sig om vejrets op-og nedture og er distanceret, taget med på en stabil iambisk rytme (undtagen linje fem som diskuteret senere).sommeren i England er en hit-and-miss affære vejr-wiseise. Vindene blæser, regnskyer samles, og inden du ved, hvor du er, er sommeren kommet og gået om en uge. Sæsonen virker alt for kort—det er lige så sandt i dag som i Shakespeares tid—og folk har en tendens til at stønne, når det er for varmt og grumle, når det er overskyet., Taleren antyder, at for de fleste mennesker vil sommeren passere alt for hurtigt, og de bliver gamle, som det er naturligt, deres skønhed falmer med sæsonens forløb.
linjer 9-12
linjer ni til tolv vender argumentet for aldring på hovedet. Taleren siger med en fornyet forsikring om, at “din evige sommer ikke skal falme”, og at hans elsker skal forblive retfærdig og endda snyde død og tid ved at blive evig.,
linjer 13 og 14
linjer 13 og 14 forstærker ideen om, at højttalerens (digterens) digt vil garantere, at elskeren forbliver ung, det skrevne ord bliver deres åndedrag og vital energi og sikrer, at deres liv fortsætter.
Dette er en scanning af de originale titel side af “Shakespeare’ s Sonnetter” (1609).,
William Shakespeare, Offentlige Domæne via Wikimedia Commons.
Litterære Enheder
Mellem gentagelse, assonance, bogstavrim og interne og ende rim, der er læsere af “Skal jeg sammenligne dig til en sommer dag?”behandles bestemt på en række enheder, der skaber tekstur, musik og interesse.
Assonance og gentagelse
metafor
livet er ikke en let passage gennem tiden for de fleste (hvis ikke alle) mennesker. Tilfældige begivenheder kan radikalt ændre, hvem vi er, og vi er alle underlagt tidens virkninger., I mellemtiden kaldes vagarierne i det engelske sommervejr igen og igen, når taleren forsøger at sætte alt i perspektiv. Endelig vil elskerens skønhed, metaforisk en evig sommer, blive bevaret for evigt i digterens udødelige linjer.
Caesura
og de sidste to linjer, 13 og 14, er harmony selv. Efter 12 linjer uden punkteret caesura (en pause eller pause i levering af linjen), linje 13 har en 6/4 caesura, og den sidste linje en 4/6. Det ydmyge komma sorterer syntaksen, efterlader alt i balance og giver liv., Måske kunne kun en genius hævde at have sådanne litterære kræfter, stærk nok til at bevare en elskers skønhed ud over selv døden.
sprog og Tone
Bemærk brugen af verbet skal og de forskellige toner det bringer til forskellige linjer. I den første linje henviser det til den usikkerhed, som højttaleren føler. I linje ni er der en følelse af en slags bestemt løfte, mens line eleven formidler ideen om en kommando om, at døden skal forblive tavs.
ordet skønhed vises ikke i denne sønnet. Både sommer og fair bruges i stedet., Du, du og din bruges overalt og henviser direkte til elskeren—den retfærdige ungdom. Ordene og heller ikke Og så længe tjener til at gentage og forstærke digtets ideer.
Rim Ordningen Meter af “Sonnet 18”
Det er vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle linjer i hver eneste af Shakespeares sonetter er skrevet i ren jambiske pentameter, som er antaget af mange en formodet myndighed., Der kan være metriske varianter, men den form for “Sonnet 18” er en klassisk engelsk eller Shakespeares sonet—tre kvartetter (fire-line strofer) afrundes med en rimede kuplet (de to sidste linjer), der tilføjer op til 14 linjer i alt.
rimskema
sonnet har det regelmæssige rimskema ABAB CDCD EFEF GG. Alle End-Of-line rim er fulde med undtagelse af tempereret / dato.
Jambiske Pentameter
“Sonnet 18” er skrevet i traditionelle jambiske pentameter, men det skal erindres, at dette er den generelle dominerende m (meter i USA)., Visse linjer indeholder trochees, spondees og muligvis anapaests.
Mens nogle linjer er rene jambiske, efter mønster af daDUM daDUM daDUM daDUM daDUM (en ubetonede stavelse efterfulgt af en betonet stavelse), andre er ikke. Hvorfor er dette et vigtigt spørgsmål? Nå, måleren hjælper med at diktere rytmen af en linje, og også hvordan den skal læses. Tag den første linje for eksempel:
skal jeg sammenligne dig med en sommerdag?
Der er ingen tvivl om, at dette er et spørgsmål, så stresset normalt falder på det første ord, skal., Sig det roligt til dig selv, og du finder den naturlige ting at gøre er at lægge lidt mere vægt på det åbningsord, fordi det er et spørgsmål, der stilles. Hvis der blev lagt vægt på det andet ord, jeg, ville sansen gå tabt. Så den første fod er ikke længere en iamb, men en trochee—en omvendt iamb. Lad os tage et kig:
skal jeg / sammenligne / dig til / en sum / mer ‘ s day?
linjen består nu af en trochee efterfulgt af fire iambs., Men der er også en alternativ analyse af dette første linje, der fokuserer på den milde caesura (pause efter dig) og scanninger en amphibrach og en anapaest i en tetrameter linje. Tag et andet kig:
skal jeg / sammenligne dig / til en sum / mer dag?
Her har vi en interessant blanding; stresset er stadig på åbningsordet i den første fod. Den anden fod omfatter nu tre stavelser—ikke-stresset, stresset og ikke-stresset—hvilket gør det til en amfibrach. Den tredje fod er en anapaest, og den fjerde en ensom iamb. Der er fire fødder, så linjen er i tetrameter.,
begge scanninger er gyldige på grund af den fleksible måde, hvorpå engelsk kan læses og visse ord kun delvist stresset. Når jeg læser denne åbningslinje, synes den anden version mere naturlig på grund af den svage pause efter ordet dig. Jeg kan ikke læse åbningslinjen, mens jeg holder mig til daDUM daDUM i det iambiske pentameterslag. Det ringer bare ikke sandt. Prøv det og find ud af det selv.,
Linjer, Der Ikke Er i Jambiske Pentameter
Igen, i linje tre, den jambiske pentameter rytme ændres ved brug af en spondee (to understregede enkelt-stavelse ord på start):
Hård vind / må ryste / dar / lange knopper / Maj,
Dette er der fokus på den betydning og giver ekstra vægt til det barske vejr.
igen, i linje fem, opstår der en inversion, hvor åbningstrochee erstatter iamb:
undertiden for varmt skinner Himmelens øje,
stresset er på den første stavelse, hvorefter det iambiske mønster fortsætter til slutningen., Bemærk metaforen (Himmelens øje) for solen og inversionen af linjen grammatisk. Normalt ville for varmt være i slutningen af linjen. Dette kaldes anastrof, ordreændringen i en sætning.
Bemærk spondee i linje 11, Denne gang i midten af linjen. Det åbnes også med en trochee:
Døden skal heller ikke prale du wandand ‘ Rest i sin skygge,
Her lægges vægt på death brag, den dobbelte stress forstærker den oprindelige trochee for at gøre en ganske kraftig negation.