Mangfoldighed blandt Realister
abel Realisme kom til at blive anvendt til litteraturen i form af maleriet som et resultat af kontroversen omkring arbejde af Gustave Courbet i begyndelsen af 1850’erne. Courbet realisme, bestod i, at de følelsesmæssigt neutral præsentation af et udsnit af livet, der er valgt til sin ordinariness snarere end for nogen iboende skønhed. Litterær realisme var imidlertid et langt mindre let definerbart koncept., Derfor løs brug af udtrykket i slutningen af 1850’erne, da det blev anvendt til at fungerer som forskellige som Gustave flauberts Madame Bovary (1857), Baudelaire Les Fleurs du mal, og den sociale dramaer af Alexandre Dumas fils. Selv medlemmerne af den såkaldte Realistskole var ikke helt enige. Edmond Duranty, medstifter af det månedlige tidsskrift r .alisme (1856), støttede synspunktet om, at romaner skulle skrives i en almindelig stil om middel – eller arbejderklassens almindelige liv, men han insisterede på, at Realisternes hovedmål skulle være at tjene et socialt formål., Jules-François-Mads Husson (kendt som Champfleury), kunstkritiker og forfatter, understregede behovet for en omhyggelig forskning og dokumentation, og afviste ethvert element af didaktisk intention. Udøvelsen af de mærkede realister var endnu mere forskelligartet end deres teori. Forfatterne, der mest fuldt ud realiserede Champfleurys ideal om en dokumentarisk præsentation af den daglige, Edmond og Jules Goncourt, var også de mest bekymrede over den æstetiske perfektion af stil, som Duranty og Champfleury afviste i praksis såvel som i princippet., I Goncourts’ seks i fællesskab skrevet romaner, der dukkede op i 1860’erne, og i yderligere fire romaner skrevet af Edmond Goncourt efter sin brors død, plot er reduceret til et minimum, og den interesse, af romanen er delt ligeligt mellem stilistiske bravour og minutiøst dokumenteret skildring af et miljø eller en psykologisk tilstand—opdragelse af en middelklasse pige i Renée Mauperin (1864; Eng. trans. Ren Maue Mauperin) eller den degenererende livsstil for en kvindelig tjener i Germinie Lacerteu. (1864; Eng. trans. Germinie Lacerteux).